Interview med Bobo Gu, Plant Manager i Suzhou, China

Nederman har virke i mange forskellige lande. Dette interview med Bobo Gu, fabrikschef hos Nederman Manufacturing Suzhou, Kina, giver et indblik i, hvordan Nedermans aktiviteter og værdier har international betydning.

Fortæl os om din rejse med Nederman
Siden jeg begyndte at arbejde hos Nederman i 2008, har jeg været så privilegeret at se mange forskellige dele af forretningsaktiviteterne. Jeg arbejdede i indkøb i 18 måneder. I 2009 blev jeg udnævnt til produktionschef i vores fabrik i Shanghai, der primært fokuserer på fremstilling af vores standard-produktserie. Jeg blev flyttet til Suzhou i 2014, hvor jeg nu er ansvarlig for produktion, kundeservice og kvalitetssikring. I alt er jeg ansvarlig for 56 personer i min organisation. Hver dag har sine udfordringer, og jeg sætter stor pris på samarbejdet, der gør det muligt for os at løse de forskellige problemer, vi oplever.

Hvad kan du bedst lige ved at arbejde hos Nederman?
Åbenhed! Hos Nederman kan alle tale åbent med alle. Det er noget, jeg tillægger stor værdi. Alle kan deltage i diskussioner og bidrage med deres synspunkter og viden. En anden ting, der er meget vigtigt for mig, er, at hos Nederman bidrager vi til både gode arbejdsmiljøer og til et godt miljø generelt.

Hvad motiverer dig til at yde et godt stykke arbejde?
To ting: læring og samarbejde, der begge er lige vigtige. Med samarbejde mener jeg ikke kun organisationen i Suzhou, men hele kæden fra salg/marketing til service. Sammen bygger vi et fordelagtigt kundefokus.

Er det vigtigt for dig at arbejde i et firma, der vokser, og som er økonomisk stærkt?
Ja, det er meget vigtigt. Nederman skal vokse kontinuerligt for at opbygge ressourcer, så vi kan fortsætte med at udvikle virksomheden. 

Nederman er en global leder inden for miljøeffektive produkter. Hvor vigtigt er det for dig?
Dette er ikke bare vigtigt for mig, det er vigtigt for hele holdet i Suzhou, og der er en meget stor bevidsthed om, hvordan vores produkter bidrager til at gøre verden til et bedre sted. Derudover stiller dette betydelige krav til os som leverandør, hvilket også er godt.

Nederman stiller stigende krav til egen produktion med hensyn til energieffektivitet og genanvendelse. Hvordan påvirker det dig?
Jeg synes det er godt, fordi det betyder, at vi hele tiden bliver mere effektive i vores egen virksomhed og i vores valg af transport. Desuden minder det os om, at vi arbejder på grundlæggende principper om bæredygtighed.

Nederman stiller også strengere krav til sine leverandører. Hvordan påvirker det dig i dit arbejde som fabrikschef?
Vi arbejder sammen med vores leverandører for at sikre, at de opererer i overensstemmelse med Nedermans adfærdskodeks. Det er ikke altid lige nemt. Der er sjældent problemer med store internationale leverandører, men det er vanskeligere med mindre, lokale producenter. Vi planlægger derfor at fokusere på de større leverandører.

Hvad er den vigtigste faktor til at engagere og motivere dine medarbejdere?
Hvad angår produktionsmedarbejdere, er der en klar forskel hos de yngre generationer. De fokuserer ikke udelukkende på penge, de vil også gerne udvikle sig og finde en balance mellem deres arbejde og deres personlige liv. Administrationsmedarbejdere er meget fokuserede på at kunne udvikle sig, så virksomheden også kan udvikle sig.

Hvad vil du sige, er det vigtigste for, at Nederman kan fortsætte med at bidrage til god bæredygtighed i løbet af de næste fem år?
Det vigtigste er, at vi fortsat er verdensledere. En markedsleder har altid en fordel. Samtidig er det vigtigt, at vi har evnen til virkelig at levere, hvad kunderne ønsker. Sikring af denne evne er noget, som vi hele tiden skal arbejde med. Vi ser også, hvordan lovgivningen skærpes i mange lande. Dette kan vi bruge som løftestang til at blive et endnu bedre firma.


Kontakt os

Vi har stor erfaring med forskellige udfordringer i branchen og vores eksperter er meget vidende, hjælpsomme og professionelle. Hos os kan du føle dig sikker på, at vi tager os af dig og dine behov. Du er altid velkommen til at kontakte os med alt fra det lille spørgsmål til det mere komplicerede. Hjertelig velkommen til Nederman.

Her kan du kontakte os