Vi kombinerer design og funktionalitet i Volvos moderne servicecenter

I starten af marts 2018 åbnede Volvo Bil AB sit nye Volvo Service Center i Torslanda i Göteborg i Sverige. Forhandleren og værkstedet, der tidligere lå på hver sin side af vejen, blev slået sammen til et topmoderne servicecenter, der betjener ca. 1000 Volvo-biler hver uge. Et centraliseret oliedistributions- og udsugningssystem samt et centraliseret vakuumsystem – begge leveret og installeret af Nederman – bidrager til at gøre centret til et moderne bilværksted, der er sikkert, smart og sofistikeret.

Kombinationen af form og funktion har gavnet både værkstedets udseende og kapacitet.

Det nye Volvo-værksted er designet til at skabe et arbejdsmiljø, der er så praktisk og funktionelt for serviceteknikerne som muligt. Det er lyst og rummeligt og på mange måder den visuelle modsætning til et mørkt og rodet bilværksted. "Det kan være udfordrende at holde sådant et miljø ordentligt og ryddeligt," siger værkstedslederen Jörgen Boström, der også har været med til at designe værkstedet. "Men jeg tror, at medarbejderne synes, at det er inspirerende, og at de fleste af dem foretrækker et arbejdsmiljø, der er velholdt og organiseret."

Stefan Söderman er indkøbschef hos Volvo Bil AB. Han mener, at det topmoderne center har en æstetisk tiltrækning, der underbygger kvaliteten af arbejdet og udstyret. "Arbejdsmiljøet er flot og moderne, og det kan ses. Designet og funktionaliteten er blevet forenet på en meget elegant måde."  

I midten af værkstedet strækker der sig en gang fra kundeindgangen. Serviceteknikerne, der arbejder sammen i par, modtager kunderne ved skrankerne, der er placeret hele vejen igennem gangen. Konceptet er kendt som Volvo Personal Service (VPS), og målet er at have to serviceteknikere til at håndtere kunderne hele vejen igennem processen.

Fordelene ved loftsmonterede slange- og kabelruller

Centret benytter et centraliseret vakuumsystem med slange- og kabelruller, der er monteret i loftet. Det har ifølge Volvo Bil AB mange ergonomiske fordele. Når slangen eller kablet trækkes ned fra loftet, generer det ikke andre personer eller ting, og det roder og fylder heller ikke på gulvet. Det reducerer også markant risikoen for skader på bilerne, da slangerne og kablerne ikke længere skal anbringes oven på dem under vedligeholdelsesarbejdet.

Fleksibelt udsugningsudstyr sikrer større tilgængelighed

Udsugningsudstyret er monteret på skinner i loftet med støv- og røgudsugning forrest og udsugning af udstødning bagest. Det giver serviceteknikerne mulighed for at flytte udstyret rundt mellem arbejdsstationerne samt mulighed for udsugning både foran og bag bilen. Når en servicetekniker f.eks. reparerer eller udskifter en forrude, kan den afskærmede frontarm effektivt fjerne giftstoffer og ubehagelige lugte, der frigøres under arbejdet. Hvis motorvarmeren skal tjekkes, kan serviceteknikeren fastgøre en slange til udsugning af udstødningsgasser på dysen. 

Udsugningsdysen til udstødningsgasser bag bilen kan nemt trækkes ned og fastgøres til udstødningsrøret, når bilen besigtiges. På samme måde er vakuumslangerullen nem at få adgang til over arbejdsstationen. Positionen muliggør rengøring af bilens overflader, såsom sæder og gulvmåtter, sikrer et renere arbejdsmiljø for serviceteknikeren samt giver kunderne mere for pengene. Hvis vakuumsystemet bruges af flere på én gang, justerer de energieffektive frekvensomformere effekten.

Effektiv oliedistribution og udsugning forebygger affald og spild.

Hvis olien købes i større mængder fremfor i dunke eller flasker, kan indkøbsprisen på olien sænkes. Der efterlades også ofte få centiliter olie i bunden af mindre beholdere, som ofte går til spilde. Et centraliseret oliedistributionssystem betyder, at forbruget af dunke og flasker kan reduceres til et minimum.

Oliedistributionssystemet er stort set indbygget og "usynligt". Det pumper olie ud i slangerne over hver arbejdsstation, hvor det er nemt at komme til og aldrig er i vejen for serviceteknikerne. Serviceteknikeren kan nemt bestille den rette mængde via oliepanelet ved sin arbejdsstation. Nederman Monitoring System overvåger oliedistributionen og reducerer mængden af flydende affald til 0 %, sammenlignet med gennemsnitligt 15 % i tilsvarende systemer.

Under olieskift indsamles olien i en mobil tank til spildolie fra Nederman, som derpå manuelt forbindes med det centraliserede oliepumpesystem. Systemet pumper olien fra den mobile spildolieenhed og opsamler den i en større beholder uden at noget går til spilde.

Et moderne værksted, der er til gavn for både medarbejderne, kunderne og virksomhedens brand

Kombinationen af et flot design og praktiske funktioner er ikke nødvendigvis vanskelig at opnå. Og hverken designet eller funktionaliteterne behøver at være i konkurrence med hinanden. De kan endda bidrage til hinanden og skabe et moderne bilværksted, der fungerer bedre for både medarbejdere og kunder. Og samtidig se pænt og ordentligt ud.  

På Volvo Service Center i Torslanda synes indkøbschefen Stefan Söderman, at systemet i høj grad lever op til de krav og værdier, som virksomheden Volvo har. "Vores værksted er et smukt eksempel på, hvordan en virksomhed kan implementere sit brand, og kvaliteten af det, i alt, virksomheden gør."  

Du kan finde flere artikler om Nedermans arbejde med udsugning af udstødningsgasser, industriel rengøring samt mange andre emner her i Nedermans videnscenter. Hvis du har spørgsmål om ovenstående løsninger, er du velkommen til at kontakte mig.

Se Nedermans besøg på Volvos topmoderne servicecenter i Göteborg i Sverige.